Man kan vælge at blive vegetar af mange forskellige grunde. Nogle gør det på grund af bestemte meninger eller måske helbredsmæssige årsager, andre af religiøse grunde. Ikke desto mindre er det vegetariske køkken i mange år blevet overset, og næsten set ned på. I mange lande er måltiderne praktisk talt bygget op om kødet, hvilket kan resultere i en meget uvarieret kost og dermed en dårlig næringsstofbalance.
En anden ?bivirkning? er tendensen til hjertekarsygdomme og forhøjede kolesteroltal. Mange mennesker er dog opmærksomme på deres overforbrug af kød, og prøver at skære det ned. Det er sådan mange bliver introduceret til det vegetariske køkken. Hvis man vil være vegetar, eller i hvert fald vil skære drastisk ned på sit kødforbrug, bliver man dog nødt til at planlægge sin kost lidt mere omhyggeligt end før.
Der findes produkter som kan vedligeholde et normalt kolesterolniveau i kroppen. Eksempelvis cholessin.
Ordet ?vegetar? bliver brugt meget bredt. Nogle vegetarer spiser slet ingen former for kød, mens andre spiser fisk og også nogle gange kylling. Veganere fravælger også alle animalske produkter, såsom mælk, ost og æg. D.v.s. at nogle heller ikke spiser madvarer som indeholder animalske produkter, hvilket faktisk kan være en del besværligt. Langt hovedparten af vegetarer er dog lacto-ovo vegetarer, som gerne spiser fisk, æg og mælkeprodukter.
Når du er vegetar, bliver man nødt til at gøre sig nogle ting klart om sine kostvaner, d.v.s. at man nu skal til at erstatte kødet med andre produkter, og helst produkter med et højt indhold af kulhydrater. Kulhydraterne er af afgørende betydning for energitilførslen. De fås gennem sukker og stivelse via korn og kornprodukter; mel, brød og pasta. De findes også i kartofler og bælgfrugter og i et begrænset omfang i nødder, samt i frugt og sukker. Kulhydraternes høje fiberindhold er en ekstra sidegevinst, og jo mindre fødevarerne er tilberedt, des flere fibre indeholder de. Kulhydraternes fiberindhold gør at energien fra sukkeret optages i kroppen løbende, mens raffineret sukker går direkte i blodet og opbruges hurtigt, hvorefter man er helt tappet for energi. Kulhydrater giver en mere stabil energitilførsel.
En anden vigtig del af den vegetariske kost er fibrene, som består af cellestof og sukkerstoffer. Animalske produkter indeholder ikke fibre, d.v.s. at der intet fiberindhold er i mælkeprodukter, fjerkræ, fisk eller kød. Der er derimod masser af fibre i en afbalanceret vegetarisk kost, for fibrene findes hovedsageligt i grøntsager og kornprodukter. Fibre fremmer fordøjelsen og mindsker samtidig risikoen for mave-tarmkræft og andre mavesygdomme.
Til sidst er der så proteinerne. Alle har brug for en vis mængde af protein, især børn og gravide kvinder. Proteinerne har stor betydning for cellernes vækst og for fornyelse og udbedringer i cellevævet. Samtidig danner de stoffer der beskytter kroppen mod infektioner. Mangel på proteiner i den vestlige verden har dog ikke været et problem, hvor der er tradition for at spise meget kød. Uheldigvis omdannes de overflødige proteiner sig til fedt. Derfor er der mange fordele ved at få dækket sit proteinbehov vegetarisk. På grund af det høje fiberindhold i både grøntsager og kornprodukter, er man ikke i fare for at spise mere end hvad man har brug for. Der er mange proteiner i mejeriprodukter, nødder og frø, bælgfrugter og kornprodukter. De såkaldte ?hele? proteiner, som er proteiner der indeholder alle de nødvendigste aminosyrer, er nødvendige for kroppen. De forekommer dog mest i animalske produkter, men kan også forekomme i en god varieret vegetar kost. Man kan næsten sige, at man selv kan ?lave? dem ved at sammensætte specielle madprodukter. F.eks. kan man sammen sætte et kornprodukt med bælgfrugter, såsom brune ris og kikærter eller brød og bønner o.s.v.
Som veganer er det alfa og omega at spise så varieret som muligt. Især af kornprodukter og bælgfrugter. Alligevel er der visse stoffer som veganeren ikke får så mange af, og det skal man selvfølgelig være klar over. Veganere skal passe på at de ikke får for lidt B12-vitamin. Almindelige vegetarer får rigeligt med B12-vitamin gennem æg og mælkeprodukter, mens veganere kan blive nødt til at supplere med vitaminpiller. Der er dog nogle madvarer der er gode B12-vitaminkilder, f.eks. champignoner, tofu og sojamælk.
Andre stoffer man ikke får så mange af er kalk og jern, men hvis man er opmærksom på det, er der masser af vegetabilske madvarer der også indeholder jern eller kalk. F.eks. findes der jern i sojaprodukter, grøntsager, müsli og i meget andet. Kalken kan du ligeså finde i sojamælk, sesamfrø, mandler og de fleste morgenmadsprodukter.
Ligegyldig om du er vegetar, veganer eller for den sags skyld almindelig kødspiser, er det allervigtigst at spise varieret frem for alt. Så kan du næsten godt regne med at få det du har brug for. Læs afsnittet om kost og sundhed.