Holder man af vin, så ved man sikkert også hvor meget de forskellige druesorter betyder for smagen. Ja, faktisk har druesorterne en afgørende betydning for smagen af den vin man drikker. Der findes et bredt spektrum af druesorter, som bruges til fremstilling af de forskellige vine, vi kan købe hos vinhandleren. Disse sorter har forskellige karakteristika, som giver smag, farve og duft til vine fra hele verden.
Druesorten grenache er en typisk fransk drue, som fremstilles til brug i flere forskellige klassiske franske vine. For eksempel kan man finde grenache i Chateauneuf Du Pape, hvor den indgår i en blanding sammen med andre druesorter. I slutningen af 1900-tallet var grenache en dominerende drue i den franske vinproduktion. Den er siden blevet noget nedtonet af andre sorter som Merlot og Cabernet Sauvignon, som er blevet meget populære.
En lys vin
Farven på en vin af grenache er smuk og meget lys. Den har en høj alkoholprocent og smagen er karakteriseret ved sød frugt og urter. Smagen minder om dufte af klassiske provencalske krydderier som lavendel og timian. På grund af sin lyse farve bruges grenache også i rosévine, som er i fremmarch i disse år. Men primært indgår druen i rødvin.
Når man skal finde vin, der ledsager gode middagsretter, så kan man helt sikkert finde mange gode vine med grenache. En klassisk grenache går til de fleste kødretter, gerne krydret med provencalsk krydderi. Tjek den enkelte vin og se, hvad den går bedst med. Rammer du rigtigt, så får du en smagsoplevelse, der fremhæver både mad og vin. En symbiose, der er en fryd for gane og næse.
Smag er afgørende
Det er smagen, der afgør om en vin passer til en madret. Naturligvis spiller duften også en rolle, men i bund og grund, så tæller smagen nok højest, når vi skal parre madretter med vin. Man kan sige at jo kraftigere smagen i maden er, desto kraftigere skal vinen også være. Men mange aspekter spiller ind og det giver god mening at sætte sig lidt ind i sagerne, når man skal købe ind til middagen.